Euroband har siden 1979 regummieret alt fra lastbil- og busdæk til de største entreprenørdæk.
Ved regummiering genbruges den eksisterende karkasse og forsynes med en ny slidbane, så dækket kan anvendes igen.
Mønsterprogrammet består af 18 moderne mønstre, der passer til forskellige typer kørsel, fra bykørsel med mange start og stop til lange motorvejsstrækninger. Mønstrene er udviklet med fokus på en fornuftig køreøkonomi og skal samtidig være modstandsdygtige over for den varmeudvikling, der opstår som følge af friktionen mellem dæk og vej.